På Odense Fagskole findes der et unikt miljø for kreative og skabende unge. Vil du i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse i den kreative retning, er et år på kunstlinjen helt sikkert noget for dig.

Inden for de klassiske discipliner arbejder vi med: maleri, tegning/croquis, modellering, farvelære, komposition, kunsthistorie/samtidskunst.

Inden for de moderne discipliner arbejder vi med: foto/photoshop, illustration, collage, performance, street art, idéudvikling, projektarbejde/entreprenør/innovation.

I perioder på 2-4 uger arbejder du med opgaveløsning og selvstændige projekter. Når vi arbejder os igennem de klassiske discipliner og kunsthistorien, er det for at kunne relatere det til den verden, vi lever i i dag. Vi samarbejder med erhvervslivet og kulturinstitutionerne. Vi løser udsmykningsopgaver, deltager i konkurrencer og på festivaler.

Mennesker har altid inspireret hinanden, og enhver ny generation bygger videre på kulturen. I billedkunst, film, litteratur, inden for design og reklame osv. bliver der hugget, lånt og kopieret fra tidligere tiders kunst og historie.

På linjen bliver du undervist af professionelle billedkunstnere og designere. de vil støtte dig i din faglige udvikling, så du i løbet af året udvikler din egen unikke stil både inden for billedkunst og grafisk design.

På Odense Fagskole får du en platform, hvorfra du kan skabe din egen kunst i samtiden.

På Kunstlinjen arbejdes der i flere forskellige medier.


  • Alt Text

Kunstlinjens lærere.

Video fra Kunstlinjen


Video fra kunstlinjens afslutningsprojekt 2015.

Video fra kunstlinjens afslutningsprojekt 2014.


Billedgalleri fra Kunstlinjen


Se flere videoer og billeder i Mediearkivet.

Tilmeld dig nu

Vi starter nye hold hver januar og august.

Læs mere