Elsker du at skrive? Vil du lære teknikker, der forbedrer din forfatterevne? Drømmer du om at leve af at skrive? Så skriv dig op til forfatterlinjen på Odense Fagskole!

På forfatterlinjen får du god tid til at skrive. Vi afprøver de arbejdsgange og værktøjer, som en professionel forfatter anvender. Vi ser på en bred vifte af genrer som noveller, lyrik, journalistik og filmmanuskripter. Hvordan arbejder man med disse? Hvilke udtryk skabes, og hvad kan de bruges til? Du kommer til at skrive mange tekster og får konstruktiv vejledning. Du får tid til at finde din egen skrivestil og skærpe den. Vores arbejde diskuteres i fælleskab, og der er plads til inspirerende samtaler.

Måske vil du gerne udgive en bog eller udtrykke en holdning i medierne? I dag er der mange måder at komme ud med en tekst og derfor undersøger vi, hvordan du kan blive selvudgiver eller blogforfatter.

Hvert år har forfatterlinjen besøg af forfattere og andre sprogarbejdere. Vi tager på besøg hos forlag og andre aktører i bøgernes verden for at få et førstehåndsindtryk af, hvad der venter en kommende forfatter. Vi opsøger bogmesser, litteraturfestivaler og andre oplevelser, som vi bliver klogere af og som inspirerer os til at skrive.

Når de gode tekster er undervejes kan vi undersøge, hvordan tekster kan læses op, blive til film og kombineres med billedkunst, musik og digitale medier.

Forfatterlinjens formål er at gøre dig dygtigere og åbne øjnene for det hav af muligheder, hvori du kan søsætte dine ord.

 

Fagene på forfatterlinjen:

KREATIVITET, NOVELLEN, POESI OG PERFORMANCE, DEN DIGITALE BOG,  BOGEN SOM BEGREB, BOGMARKEDET, LYRIK, FORFATTEREN, FIKTIONENS VERDEN, FAGLITTERÆRE GENRER, SKRIVEVÆRKSTED, TEGNING, ILLUSTRATIONER, FARVELÆRE, IT/LAYOUT, KUNST-, KULTUR-, LITTERATUR- OG FILMHISTORIE.


    01-Foto11
    05-Foto1

Der skrives og læses op.


Odense Fagskoles forfatterlinje samarbejder med:


  • Alt Text

Forfatterlinjens lærere.

Udvalgte tekster fra eleverne på Forfatterlinjen


Når sneen daler

Når sneen daler og alt er stille

Bliver alle mine spørgsmål besvaret.

Alle de spørgsmål jeg så længe har gemt,

de ligger i de friske fodspor jeg sætter

og giver svar fra mange, lange nætter.

Når sneen daler og alt er stille

Er jeg den eneste tilbage i verden

Den eneste der kender smerten

Fra ettusinde grådkvalte nætter

Når sneen daler og alt er stille

Går ikke et eneste liv til spilde

For sneen er smuk og ren

Uden blodige pletter

Fra de mange lange nætter

Når sneen daler og alt er stille

Føler jeg mig uretfærdigt lille

For verden den er stor og fremmed

Jeg er kun mig,

Uden dig på alle de uudholdelige nætter

Cornelia Glad

Så meget andet

 

Gad vide om man kan ringe til alarm centralen

og sige at man er underernæret,

spørge om de ikke kan komme med en chokoladekage?

Når de så kommer sidder der en fed pige,

Der ikke har spist andet end vand og smøger i ugevis.

De giver en bøde for telefonfis og kører igen.

Dog under pigens ydre ligger det et dystert blodigt dyr,

der aldrig fik mad som barn.

Se det kaldes en metafor for så meget andet,

se om du kan skue mig min kære sagsbehandler.

Som alligevel i den sidste ende ville kalde mig psykisk syg.

 

Angel Butterfly Alicia Funk

Udenom og indeni

Kaos udenom og indeni

Med rolig hånd og skælvende sind

Lægger jeg mig i sneen.

Mens jeg hører sirenerne synge.

Vil forene mig med kulden.

Lære at leve med nattens frost og mit hjertes hjemve.

At forene sig med kulden.

 

Ligger skjult for endnu en kaotisk kærlighedserklæring.

Ser en stjerne

da en hvid løgn lyser den op

 

Det hele står næsten stille herude

men det går så hurtigt indeni.

Jeg drømmer om at ramme et punkt

ende et sted

hvor jeg igen kan ånde

 

Når jeg drømmer om mer bliver jeg skuffet.

Men når jeg bliver her, føler jeg ikke mere.

 

Det er så koldt udenom,

men det er også koldt indeni.

 

Thea Magnussen

Omslagstekst – Amanda Rask Damsted

”Vi har besluttet os Amy. Det er bedst på den måde, og det ved du godt”.

”Vi vil altid elske dig far. Det kan ikke engang døden tage fra os”.

 ”Er du okay Emily? Jeg så at du lagde dig til at sove lige før”.

 ”Tak for hjælpen mor, men nu ved jeg hvad jeg skal gøre”.

 ”Jeg vil gerne hjælpe dig Sandy, for jeg kan godt forstå at det ikke er så sjovt og være dig lige nu”.

 ”Så jeg ville sige undskyld til dig, og også prøve at få snakket. Kan du tilgive mig?”

Amys forældre er gået fra hinanden, og nu føler hun sig som Palle alene i verden. Stemningen er iskold derhjemme, og den eneste hun kan betro sig til er hendes hjerteveninde Sally, som er flyttet permanent til Australien pga. hendes fars arbejde. Og hvordan skal hun vænne sig til det hele? Hvordan skal hun komme videre, når de eneste, som kan hjælpe ikke er der?

Fannys far har lymfekræft, og chancerne for overlevelse er 50 % ud af 100 %. Fannys mor har isoleret sig fuldstændig, og Fanny kan ikke slå tankerne om døden ud af hovedet. Men en dag har hun en drøm, som måske kan få hende til at se virkeligheden i øjnene?

Emily har et lille crush på Danny, men han kigger langt efter en pige fra en af de store klasser. I begyndelsen er det fint nok, men efterhånden udvikler forelskelsen sig til kærlighed, og Emily vil bare være sammen med ham hun elsker. Men det kan hun jo ikke, for man kan jo ikke tvinge et menneske til at kunne lide en for ens egen skyld… Vel?

Jenny ser en mand i supermarkedet en dag hun er ude og handle. Hun synes han ser sød ud, og efterhånden udvikler der sig en stærk tiltrækningskraft. Men hvem skal hun betro sig til? Og hvordan skal hun nogensinde få det sagt til ham, når hun godt ved at det aldrig kan blive til noget?

Sandy er meget genert og indelukket, og det er blandt andet det hun bliver mobbet med i skolen. Hun aner ikke hvad hun skal gøre, og overvejer at begå selvmord. Findes der ikke et menneske derude, som kan hjælpe hende, og give hende troen på livet tilbage?

Lennys far er fra England, så hun er halvt dansk, halvt engelsk. Men den nye pige på skolen har meget svært ved at acceptere det, og begynder at prøve at ødelægge Lennys liv så meget som muligt. Men hvad skal man gøre, når grundlaget for mobningen er noget man ikke kan lave om på, lige meget hvor meget man vil?

 

Hvad vil du med livet? Er en novellesamling man kan bruge på dage, hvor man synes livet er skidt og gerne vil mindes om, at der er lys for enden af tunnelen… Man skal bare tro på det.

Bagsidetekst

Liv Hartmann er landets førende private jordemoder. Hendes firma kører på skinner, og hun servicerer de vigtige overklasseløg i Gentofte kommune.

En dag bliver en af hendes klienter fundet myrdet. Liv er den sidste, som har set hende i live.

 

Lennart er dog snart på hendes side. Hun har tryllebundet ham med sit falske begær. Så nu kan hun næsten tillokke sig oplysninger om Rigmors sag og fjerne fokus fra sig selv. Det er ikke for at være ond og udnyttende, sådan er hun vel ikke. Men hun har altid kunnet sno sig ud af de mest komplicerede situationer ved hjælp af lidt kvindelist.

 

Hendes vejrtrækning bliver hurtigere. Håndfladerne er fugtige, og tørklædet klæber sig til nakken. Barnevognen står lige derovre. Hun ved godt, hun ikke burde gøre det. Åh, hvor hun udmærket godt ved det. Men hvorfor gør hun det så?


Billedgalleri fra Forfatterlinjen


Se flere billeder i Mediearkivet.

Tilmeld dig nu

Vi starter nye hold hver januar og august.

Læs mere